Om Adventurer’s Footprints

 

Jeg hedder Nicoline, og jeg er en eventyrlysten og nysgerrig københavner. Jeg er vokset op i en familie, hvor det at rejse blev prioriteret højt, og siden barnsben har jeg haft en stor trang til at opleve nye steder og dykke ned i fremmede kulturer.

Tilbage i 2017 fik jeg mulighed for at bytte mit almindelige liv i Danmark ud med et mere ekstraordinært et i Australien. Det var ikke et svært valg. I halvandet år boede jeg i Sydney og brugte min tid på at tage en kandidat i journalistik og kommunikation, og når jeg ikke havde hovedet begravet i bøger, var jeg ude og opleve. I dag er jeg tilbage i København, og mens folk omkring mig bliver gift og får børn, sparer jeg op og er i gang med at planlægge mit næste eventyr.

Når jeg er på farten, kan jeg klassificeres som en ægte adventure-rejsende. Jeg elsker at opleve, at være fysisk aktiv, at møde mennesker og at være i naturen. Og med en notesbog i hånden og et kamera over skulderen, elsker jeg også at dokumentere mine ture.

Adventurer’s Footprints er produktet heraf. Her finder du dybdegående guides, praktiske tips og overbevisende billeder, der kan vække din rejselyst og hjælpe dig til at rejse bedre. Du finder også skriverier om, hvordan det at rejse kan bidrage positivt til at få skabt mere opmærksomhed om vores klima og hjælpe dig til at rejse mere ansvarligt og bæredygtigt.

Tak fordi du læser med!

about-adventurers-footprints-adventure-travel-blog
about-adventurers-footprints-adventure-travel-blog

Følg Med På Mine Eventyr

 

Hvis du vil følge med på min rejse, kan du tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev, hvor jeg deler mine yndlings-rejsehistorier og oplevelser, og giver dig eksklusive rejsetips. Det kan du gøre her.

Du kan også følge mine eventyr på sociale medier og få inspiration til din næste rejse. Jeg vil elske at have dig med på sidelinjen! 

 


 

Kom I Kontakt

 

Hvis du vil i kontakt med mig om noget særligt, kan du fange mig på nicoline@adventurersfootprints.com eller bruge kontaktformularen nedenunder, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

For forespørgsler om samarbejde, se venligst sektionen Samarbejd Med Mig.